Nordisk Rebalance A/S

Tilbage til Business Angel & Bestyrelser


Nordisk Rebalance A/S

www.nordiskrebalance.dk

I 2004 arbejdede civilingeniør og PhD Hans Israelsen som forsker med genetik og proteiner i bakterier.

Ved et tilfælde kom han i kontakt med en ung pige, som havde fået den alvorlige tarmsygdom collitis ulcerosa. Pigen kunne ikke tåle de medicinske behandlinger på grund af bivirkninger, og var derfor nærmest ”lænket til toilettet”.Det fik Hans Israelsen til at interessere sig for, om der mon kunne være en løsning, som kunne udvikle sig til at konkret behandling.

Hans Israelsen havde tidligere beskæftiget sig med at udføre forsøg med, hvordan bakterier opfører sig forskelligt i forskellige miljøer. Nogle svenske kollegaer havde desuden undersøgt forskellige kornarter, og havde fundet frem til, at især havre så ud til at indeholde egenskaber, der kunne stabilisere tarmfloraen.

Ny angrebsvinkel

På den baggrund havde Hans Israelsen en teori om, at havre syrnet med bestemte bakteriestammer burde kunne tilføre næringsstoffer og ændre på de processer. Colitis ulcerosa skyldes, at immunforsvaret overreagerer på indholdet i tarmen bl.a. nogle af de bakterier, der naturligt forekommer i tarmen. Simpelt udtrykt kan man sige, at immunsystemet til stadighed provokeres, og dette er grunden til den kroniske betændelsestilstand.

Hans Iraelsens ide var, at i stedet for at bekæmpe betændelsestilstanden med medicin, så at tilføre tarmen næringsstoffer, så immunforsvaret ikke længere provokeres af tarmbakterierne, og slimlagets vigtige barrierefunktion mod tarmbakterier genskabes.

Investorerne trådte til

De første forsøg faldt heldigt ud. Venner og bekendte blev så interesserede, at de bidrog med den økonomiske hjælp til, at drikken, Profermin, kunne færdigudvikles.

Senere fulgte flere investorer og så begyndte det at gå stærkt. I 2006 kunne de første tre medarbejdere begynde deres intense arbejdsdage i firmaet Nordisk Rebalance A/S, som ligger i Allerød i Nordsjælland.

Udviklingsarbejdet er blevet støttet af Direktoratet for Fødevareerhverv og siden har Nordisk Rebalance søgt om patenter i Europa, USA, Canada, Australien og Japan.



Nordisk Rebalance A/S